Boganmeldelse – Larmende stilhed
Jeg har læst og anmeldt bogen “Larmende stilhed” af Katja Ranvits.
Bogen “Larmende stilhed” er modtaget til anmeldelse.
Bogen er nr. 2 i serien om Cecilie Knudsen, du kan læse min anmeldelse af den første bog i serien her.
Fakta om bogen
Titel: Larmende stilhed
Forfatter: Katja Ranvits – se hendes hjemmeside her.
Udgivelsesdato: 15. marts 2021
Forlag: Superlux
Fra bogens bagside læses:
“Tordenen buldrede frem inde i hende, og andrikken gik til angreb mod hendes ben. Hun sparkede den væk, så den ufrivlligt fløj gennem luften, indtil den ramte et træ og faldt til jorden. Kvindens opmærksomhed blev nu igen rettet mod andens vinge. “Knæk den,” råbte stemmen. “Bræk vingen på det grimme dyr.”
En augustdag træder Cecilie Knudsen spændt ind på pædagogseminariets matrikel. Her møder hun Ulla, som hun hurtigt fatter sympati for.
Mens deres venskab udvikler sig, forsøger Cecilie at forstå Ullas ophav og opvækst. Dette fører hende langt ind i et af Danmarkshistoriens allermørkeste kapitler.
Men, hvad Cecilie ikke ved, er, at fortiden hun har prikket til, har sat mørke spor i Ulla. Og som en sulten blæksprutte efter mange år i dvale er mørket nu vågnet. Det rækker stædigt sine lange tentakler ud efter Cecilie. Og efterlader hende åndeløs og skræmt.
Larmende stilhed er en fortælling om menneskets skyggesider og sindets uendelig kringelkroge. Det er en historie, der stiller spørgsmålstegn ved begreberne arv og miljø; hvad vejer tungest – genetik eller omgivelsernes indflydelse? Derudover cirkler romanen om eksistentielle spørgsmål som: hvor godt kender du egentlig din omgangskreds – og dig selv for den sags skyld?
Min anmeldelse af Larmende stilhed
Igen overrasker Katja mig! Hun har skrevet endnu en bog, som er svær at lægge fra sig. Jeg læste til langt ud på natten, for jeg kunne bare ikke lægge bogen fra mig. Historien holder spændingen hele vejen igennem. Jeg holdt vejret i spænding og tænkte flere gange, hvad mon nu der sker, for jeg havde ingen anelse. Først på de sidste sider udløses spændingen, og de løse ender bindes i en smuk, forløsende sløjfe.
Persongalleriet er godt beskrevet, og ordene får dem til at være virkelige. På trods af grumhed og ondskab, er det hele meget realistisk. Katja skriver let og legende, og jeg kan mærke og se de steder, hun beskriver. Når hun beskriver Cecilies angst-parasit, kan jeg mærke i mit bryst, hvordan Cecilie har det.
Katja har et tårnhøjt niveau, og der er ingen tvivl om, at hun endnu en gang får toppoint fra mig!
Læs mine andre anmeldelser her.
Bogen kan købes hos de fleste boghandlere, f.eks. hos Saxo (reklamelink).
Rigtig god læselyst.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram