#2 – barnevognsrand DIY
På opfordring fra en i min Facebook salgsgruppe lavede jeg denne simple barnevognsrand. Den er syet af to aflange stykker stof, som er syet sammen ret mod ret ovenpå to lag pladevat.
Jeg har brugt 2 stykker stof på 19×104 cm samt to stykker pladevat på samme mål.
Herefter vendes ret-siden ud, og hullet lukkes samtidig med at der syes en pyntestikning hele vejen rundt. Og vupti ét styks hurtig rand til lift og barnevogn.
Jeg er syet den med to forskellige stoffer, så den kan vendes. I begyndelsen kan babyer kun se kontraster, og der vil den sort/hvide være god. Når den lille pige bliver lidt større vil hun kunne glæde sig over de farverige ugler.
Hvis man vil lave en lidt mere avanceret barnevognsrand, har Anna en DIY lige her. Elisabeth har fulgt Annas DIY og hendes barnevognsrand kan ses her.
Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.