Boganmeldelse – Dødemasken
Jeg har læst og anmeldt bogen “Dødemasken” af Mona Hawthorn Andersen.
Bogen “Dødemasken” er modtaget til anmeldelse.
Fakta om bogen:
Titel: Dødemasken
Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Udgivelsesdato: maj 2020
Forlag: Mellemgaard
Du kan købe bogen her (Reklamelink)
På bogens bagside læses:
Den 23-åroge Olivia skiller sig ud fra de andre borgere i Cachaville, Louisiana. Hun er undsluppet en fortid som traffickingoffer. Derfor lever hun et isoleret liv som hushjælp for en ældre kvinde, Luise, på en nedlagt slaveplantage. Olivia konfronteres med mystiske hændelser. Hun finder spor efter unge kvinder, som har arbejdet på plantagen før hende, og hun hjemsøges af en mand, der bærer en maske med indsatte mennesketænder.
Hvilken forbindelse har masken til Luisas afdøde mand? Har Olivia taget så meget skade af sin fortid, at hun ikke kan skelne illusioner fra virkelighed? Bør hun stole på Robert, der dukker op og præsenterer sig som Luisas barnebarn?
Hun må finde svarene på disse spørgsmål for at overleve, da en seriemorder har rettet blikket mod hende. Dødemasken er en romantisk thriller om at få en ny chance i livet og gøre op med fortiden.
Min anmeldelse
Det er en anderledes krimi, hvor hovedpersonen Olivia langt hen af vejen er bange for det ukendte. Hun ved ikke, om hun reelt bliver forfulgt eller om det er hendes fantasi, som spiller hende et puds. For er manden med masken virkelig eller ej?
Forfatteren er godt til at skrive meget malende, og jeg kan se slaveplantagen for mig. Jeg kan se Olivia rende rundt og luge bede i regnvejr. Jeg kan mærke regnen, og jeg bliver helt misundelig over eftermiddagsteen på terrassen. Jeg kan mærke Olivias uro, når hun tvivler på om hun ser manden med dødemasken, eller om det er hendes fantasi.
Det er en anderledes bog om at tro på sig selv, og tro på at man har eksistensberettigelse, men pakket ind som en thriller med et romantisk islæt. Krimidelen er underspillet, men ligger konstant under overfladen. For der sker hele tiden små ting, som giver Olivia tegn om at ikke alt er som det burde. Romantikken er så skønt beskrevet, også bare de små, hemmelige berøringer, som ofte betyder mere end dybe kys.
Jeg synes, det er en rigtig god bog. Den indeholder lidt af det hele, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg har straks pakket den ned, så mine forældre kan få den med på camping næste gang de kører op til Hornbæk. Selvom bibliotekerne nu er åbnet igen, er mine forældre altid glade for at få nye, spændende bøger med på ferie.
Hvis du mangler en bog, kan du finde alle mine boganmeldelser her eller min boghylde hos goodreads.
Jeg har endnu en bog liggende til en anmeldelse, og den glæder jeg mig til at komme i gang med. Jeg elsker, at jeg får lov til at læse andre bøger, end hvad jeg nok var faldet over på biblioteket. Det udvider i høj grad min horisont for andre, mindre kendte forfattere. Har du en bog, du kan anbefale mig til en god lang sommer i dejlige Danmark?
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Åh, en masse lækre bøger, du får lagt ind. Det er så fedt med anmeldelser, man ser nogle bøger, man umiddelbart ikke selv ville ha fundet
Det er også lige præcis derfor jeg ELSKER at anmelde bøger. For dem ville jeg måske ikke være faldet over ellers 🙂 kh Pia
[…] den juli 23, 2020 af admin 7. juni 2020 2 Af KREATIVE […]
[…] Læs også min anmeldelse af Monas bog Dødemasken. […]