Boganmeldelse – Ansigtsyoga

22. maj 2020 0 Af Kreative Pips

Jeg har læst og anmeldt bogen “Ansigtsyoga – en begynderguide” af Susanne Dyhr.

Bogen “Ansigtsyoga – en begynderguide” er modtaget til anmeldelse

Chokovafler fra Bodylab (Reklamelink)

Fakta om bogen:
Titel: Ansigtsyoga – en begynderguide
Forfatter: Susanne Dyhr
Udgivelsesdato: 7. september 2019
Forlag: Forfatterskabet

Fra bogens bagside læses:
Denne bog er til dig der
– vil reducere rynker og slap hud naturligt
– ønsker at forebygge aldringstegn
– vil reducere spændninger
– øge dit overskud og velvære
– styrke et positivt selvbillede
Ansigtsyoga er et naturligt alternativ til botox og kirurgi. Ved at træne og afspænde dit ansigt kan du reducere og forebygge aldringstegn i ansigtet. Ansigtsyoga gavner dog mere end rynker og slap hud. De fleste oplever både indre og ydre forandringer.
Det er aldrig for tidligt eller for sent at starte.

Med denne bog, som er en begynderguide, føres du skridt for skridt ind i metoden.

Min anmeldelse

For mig handler yoga om passe på mig selv. Det giver mig ro at få trukket vejret helt i bund og få afspændt musklerne. Jeg får ikke dyrket nær så meget yoga, som jeg gerne vil. Men jeg bruger gerne “hverdagsyoga” på Youtube. Det er danske yogavideoer lavet i samarbejde med Femina.

Ansigtsyoga er helt nyt for mig. Jeg har aldrig tænkt på at ansigtet kunne trænes. Bogen gennemgår forskellige måder at træne på, og indeholder bl.a. akupressur, hvor man med egne hænder trykker på bestemte punkter. Jeg har sjældent hovedpine, men når jeg har, kan jeg ofte lindre det ved at anvende akupressur i tindingerne.

Bogen indeholder forskellige programmer alt efter, om du vil af med rynken imellem øjenbrynene, dobbelthagen eller andre skavanker. Øvelserne er godt beskrevet, og efter ganske få gange kan øvelserne huskes og laves uden bogen. Øvelserne skal laves 2-3 gange dagligt for at give effekt, og da programmerne kan klares på 5-8 minutter er det klart muligt. Min tålmodighed rækker ikke rigtig til det, men det skyldes nok også, at jeg hverken er utilfreds med min lille rynke mellem brynene eller min dobbelthage. Er sikker på sidstnævnte forsvinder i takt med at min vægt går ned. Men næste gang jeg får hovedpine, vil jeg dog straks bruge bogen til at få trykket på de punkter, som hurtigt kan give lindring.

Læs bogen hvis du har lyst til at ændre dit ansigt på en naturlig måde uden brug af botox eller kirurgi. Bagerst i bogen giver Susanne gode tips til naturlig hudpleje – og hvis du er interesseret i at vide mere, kan du følge Susanne på instagram @ansigtsyoga_online.

En kop te er også ren velvære, og jeg øver mig i at være i nuet.

Hyggelæsning

Jeg læser en del for tiden, og jeg nyder at dykke ned i en masse forskellige historier. Nogle af bøgerne finder vej til bloggen som en boganmeldelse – se mine andre boganmeldelser her. Andre deler jeg på Instagram, og jeg forsøger at få dem alle samlet inde på goodreads. Hvilken bog er din yndlingsbog? Læg en kommentar, og kom gerne med anbefalinger til hvad jeg skal læse næste gang. Og så vil jeg bare ønske dig god læselyst og god weekend 🙂

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram