Nemme fastelavnsboller med flødeskum
Den sidste måneds tid har jeg bagt flere nye kager, og dem vil jeg da lige vise samt linke til opskrifterne.
Fastelavnsboller
Først og fremmest har det jo været fastelavn, og til det hører fastelavnsboller. Jeg bagte min mormors fastelavnsboller, og med hjælp fra bagvrk.dk’s e-bog om gærdej blev bolledejen bedre end normalt. Men fyldet flød stadig ud – det synes jeg altså er svært! Men de smagte super fint og drengene fik lov at hjælpe med at pynte 🙂
Jeg lavede også flødeskums-fastelavnsboller. Jeg anvendte Bagvrk.dk’s opskrift, og det kommer jeg helt sikkert til at gøre igen fremover. Intet mindre end genialt af Lene, som altid deler et hav af lækre opskrifter på sin blog.
Mojito cheesecake
I sidste weekend var der forældrefest i min ældste søns klasse. Vi var ca. 20 voksne, og det er sidste forældrefest i nuværende klasse. Skolen er nemlig ved at blive slået sammen med en anden skole. Derfor skal alle klasse fra 2. til 7. årgang have lavet klassesammenlægninger. Og ca. en måned kender vi de nye klasser, og det er jeg ret så spændt på.
Men tilbage til forældrefesten. Menuen var tapas, hvor alle medbragte noget til buffetten. Jeg medbragte to mojito cheesecakes. Jeg har lavet bunden, støbt hele ostecremen på en gang og til sidst lagt 1/2 gang af geleen på toppen. Næste gang vil jeg bruge markant mindre sukker i bunden, da jeg synes den er meget sød. Ellers er kagen bare frisk og lækker.
Til min fødselsdag i februar, havde jeg også prøvet nogle nye kager. De kan ses her. Og snart har Oliver fødselsdag, så må vi se hvad jeg kan finde på der.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Mums siger jeg bare.
Ja, jeg kunne godt lige spise et stykke af alle slags lige nu 🙂 Kh Pia