Leg med beton #2 – kegler

13. oktober 2018 0 Af Kreative Pips
Sponsoreret af CC Hobby 


Som jeg nævnte for noget tid siden, har CC Hobby sponseret nogle forskellige materialer til beton-leg. Grundet travlhed og udkørthed herhjemme, har projekterne stået lidt stille. Men sidste weekend havde jeg tid og overskud, og så havde jeg Oliver hjemme til at røre betonen for mig. Mine arme kan simpelthen ikke holde til det 🙁

Oliver var SÅ sej, sød og hjælpsom – Mathias nød bare samværet, men han var god til lige at hente et par småting, vi havde glemt.

Ring-holder:

Det skal du bruge

  • Pap-kegle (de findes i forskellige størrelser)
  • evt. maling – jeg brugte farven “perlerød”, som dog er mere lilla end rød
Jeg penslede papkeglerne indvendig 2-3 gange med akryllakken over et par dage. Det gør, at keglen ikke bare opløses af den fugtige beton. Derefter hældte jeg betonmassen i keglen, og bankede let på den fyldte kegle for at undgå for mange luftbobler. Der er kommet nogle få og lidt mere i den ene, men det syns jeg er en del af charmen. Jeg lod dem stå og tørre i tomme wc-ruller. Jeg havde fået hældt lidt for meget i, og har måtte pudse bunden lidt med fil og sandpapir. Til sidst har jeg malet bunden med malingen.

Nisse & engel:

Keglerne støbes som ovenfor.
Til nissen er der brugt rød tubestrik (4 cm bred) og en lille trækugle til næse. Mens der til englen er brugt et vathoved, englevinger og lidt guldbånd som glorie. Alt tilbehøret er fundet i mine bugnende krea-skabe, men CC Hobby er leveringsdygtige med det hele og lige nu kører de FRI FRAGT 🙂

Er du begyndt på julepynt? 

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links