Minikrea hættetrøje
Engang i sommers lovede jeg Mathias (og faktisk også Oliver) en hjemmesyet hættetrøje. Jeg gik i stofskabet og fandt denne lyse jersey med sneleoparder. Mathias har altid haft noget med tigre, og jeg tænker disse store kattedyr også går an. I hvert fald er det blevet til en Minikrea hættetrøje (reklamelink) til ham.
Jeg har valgt at lave hætten med for, og så er der pyntet med lyseblå piping på både hætte og på forstykket. Mit første ønske var en mere turkis piping, så den havde “poppet mere frem”. Men denne lyseblå havde jeg liggende i min “bånd-skuffe”.
Trøjen har været længe undervejs, fordi jeg løb tør for den mørkegrå melange farvede ribjersey (købt i stof&stil). Stoffet har dog længe ligget klar herhjemme, men i oktober havde jeg travlt med at sy juleposer og andre ting til min Knæk Cancer kampagne. Og siden har jeg også fået syet en del kjoler til mig selv og mine kollegaer. Men nu er jeg i gang med at rydde op i de mange sybunker, så jeg snart kan få gjort lidt rent. Og så skal julepynten snart findes frem.
Mathias blev meget glad for trøjen. Og han har fortalt ALLE voksne, at det er hans mor, som har syet trøjen 🙂 Nu mangler jeg bare at få syet en Minikrea hættetrøje til Oliver. Jeg tror, han skal have en med noget af det sorte og gule batman stof.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Hej ?
Sikke en masse fint du har lavet. Har du lavet en hættetrøje til dukke?
Mvh Josette
Tak 🙂 Nej, har ikke lavet en hættetrøje til dukker – kun en almindelig ranglantrøje. Mon du kan bruge det? https://www.kreativepips.dk/2018/10/06/diy-ranglanbluse-og-nederde/ kh Pia