Bodum kaffefrakke DIY
Det er ikke meget kaffe vi drikker herhjemme, så vi ejer ikke en kaffemaskine. I stedet laver vi kaffe på Madam Blå metoden eller også bruger vi stempelkanden. Stempelkanden holder ikke så godt på varmen, så jeg har syet en kaffefrakke, så kaffen kan holde varmen. Herunder gennemgår jeg i detaljer min Bodum Kaffefrakke DIY.
Sådan syr du en Bodum kaffefrakke
Mønstret er ikke målfast, men viser hvilke mål der skal anvendes til henholdsvis stemplekanden på 1 liter (sorte tal) og kanden på 1,5 liter (røde tal).
En sø læser har syet til den lille (3 koppers) kande. Snippen måler 6x6cm højde 13cm og længde 25cm. Hun har lavet et knaphul i snippen, da hun synes det er er pænere end velcro.
Alle materialerne kan købes i de fleste stofbutikker. Jeg bruger bl.a. Stofgiganten (Reklamelink) til fine bomuldsstoffer og jersey.
Bodum kaffefrakke
Udstyr
- Symaskine
- Saks
Ingredienser
- Bomuld, ensfarvet
- Bomuld, mønstret
- Termolam
- Pladevat
- Velcro
Sådan gør du
- Tegn mønstret af på pap eller papir
- Klip 1 mønsterdel i hvert af de fire materialer
- Læg de fire materialer med pladevat nederst, herefter termolam, ensfarvet bomuld og til sidst mønstret bomuld med retsiden nedad.
- Sæt nåle hele vejen rundt.
- Sy en stikning hele vejen rundt, på nær 5 cm i den ene ende.
- Klip alle hjørner af samt hak i de to indhak.
- Vend om på retsiden, og sæt nåle langs med kanten.
- Sy en pæn stikning hele vejen rundt.
- Sy velcro på henholdsvis ret og vrangsiden.
- Så er kaffefrakken færdig.
- Lav en kande god kaffe og nyd din flotte kaffefrakke.
Jeg elsker at have flere kaffefrakker eller tehætter at vælge imellem, så jeg har efterhånden syet en masse forskellige. Så har jeg også til både jul og påske, og lidt derimellem. Jeg har endda syet et lyserødt i patchwork, hvor jeg fik udnyttet mine allermindste rester. Den lyserøde kaffefrakke giver mig sommer-vibrationer, så den bruger jeg til kaffe ude i haven. Altså ikke til mig men til mine gæster – jeg er stadig inkarneret tedrikker.
Min lyserøde patchwork kaffefrakke kan du se i dette indlæg.
Jeg håber du kan bruge min Bodum Kaffefrakke DIY – jeg skal helt sikkert også have syet en i julestof. Eller måske i patchwork i julestoffer.
Jeg har et par kaffefrakker på lager, så send mig gerne en mail, hvis du ønsker at købe en af mine kaffefrakker. Og hvis du ønsker noget bestemt stof, kan vi sagtens lave en aftale om det også.
Hvis du er mere til te end kaffe (lige som mig :)), så har jeg også en vejledning til en tehætte til Bodums lille tekande. Den finder du i dette indlæg.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
De er så fine Pia og jeg har sjovt nok lige i dag delt min bodum kaffevarmer, som jeg syede for efterhånden mange år siden på min Instagram profil. To tanke en sjæl 😉
Tak Helena 😉 din er også virkelig skøn 😉 rigtig god påske
Vil jeg kunne quilte stoffet, før jeg syr frakken?
Hej Inger. Ja det tænker jeg bestemt godt du kan. Jeg vil meget gerne se hvad du får syet 🙂 kh Pia
Hej Pia
Jeg har syet en til den lille (3 koppers) kande. Snippen måler 6x6cm højde 13cm og længde 25cm. Måske kan du lægge de mål ind i dit skema?
Jeg har valgt at sy et knaphul i snippen og en knap i, det synes jeg er pænere end Velcro.
Venlig hilsen
Marie
Hej Marie. Tusind tak for dine mål, de er straks skrevet ind i indlægget, så andre kan bruge det. Jeg har også nævnt at du har lavet knaphul i stedet for velcro. Mange hilsner Pia