Pebermyntekonfekt

Pebermyntekonfekt

1. december 2023 0 Af Kreative Pips

Jeg er og har altid været vild med marcipan, konfekt og pebermynte. Jeg har nu prøvet en ny ide af, og det kombinerer mange af mine favoritter: marcipan, nougat og Toms pariserlinser. Herunder får du opskriften på min pebermyntekonfekt, og så håber jeg den vækker lige så meget glæde hjemme hos dig.

I indlægget om mit konfektfad 2019 kan du finde flere lækre opskrifter og ideer til julekonfekten.

Pebermyntekonfekt

Pebermyntekonfekt

Lækker konfekt med marcipan, nougat og pariserlinser
Ret Dessert
Køkken Dansk

Ingredienser
  

  • 300 g marcipan
  • 150 g nougat
  • mørk chokolade til overtræk
  • 1 pose pariserlinser (eller andre pebermyntepastiller)

Sådan gør du
 

  • Udrul marcipanen til en firkant – jeg lagde det i en lille kageform.
    Pebermyntekonfekt
  • Fordel nougaten ovenpå.
    Pebermyntekonfekt
  • Overtræk med smeltet chokolade.
  • Når chokoladen er stivnet, vendes pladen, så resten kan overtrækkes med smeltet chokolade.
  • Inden chokoladen størkner, pyntes med hakkede pariserlinser.
    Pebermyntekonfekt
Keyword Jul

Når den fine pebermyntekonfekt skal serveres, kan den sættes hel ind på et pænt træ-spækbræt, og så kan hver enkelt selv skæres en mundret bid. Alternativt kan den skæres i firkanter inden servering og lægges på et pænt fad.

Min ældste søn elsker marcipan, så han synes det er lækkert med konfekt. Måske ikke lige denne med pebermynte, men ellers er han glad for det. Mathias er ikke så glad for marcipan, så han vil rigtig gerne at vi bager nogle julesmåkager. Og der minder han virkelig om hans far og farfar 🙂 De ELSKER småkager, og det har aldrig sagt mig så meget. Men jeg elsker at bage og prøve nye ting, så vi skal helt sikkert bage noget lækkert til ham og de andre drenge.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram