Oprydning blev til flere færdige ting

25. oktober 2011 0 Af Kreative Pips

Nu trænger hobby/baby-værelset virkelig til en oprydning, og så er det jo nemmere at få gjort nogle af projekterne færdige i stedet for at samle det i en stor bunke 🙂 Så her er en status fra oprydning til færdige projekter. Første punkt på listen over oprydning, var at få gjort projekter med Mathias’ billede med fødselsdata færdig.

Lærred og ramme er vist købt i Føtex. Først er lærredet malet, og så har jeg lavet en papskabelon med teksten. Ovenpå skabelonen har jeg med en svamp duppet malingen på. Det samme er gjort med de fine guldkroner og fodaftrykket. Navnet er malede træbogstaver fra Panduro. Uglen er ligeledes fra Panduro.

Fødselstavle

Julen nærmer sig jo med hastige skridt, så det blev også lige til et par julekort. Du kan se alle mine julekort her

Julekort

I går havde vi min kusine og hendes kæreste på besøg, og da vores ovn er i stykker kunne jeg ikke bage en kage. Så jeg blev jo nødt til at tænke kreativt, og så blev det til denne trippel-chocolate-mousse:

Trippel chocolatemousse
Alle sagde MUMS 🙂

Der er stadig meget, som mangler at blive ryddet op og gjort færdig, så der kommer sikkert flere indlæg om fra oprydning til færdige projekter.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram