Påskekyllinger
Julen varer lige til påske, men hvor længe varer påsken så? Hos os varer den i hvert tilfælde til og med i morgen 🙂 I går bagte jeg disse påskekylling-muffins, fordi min mormor og morfar var på besøg:
Jeg forstod ikke helt opskriftens forklaring på pyntningen med røde lakridsbånd, så det blev i stedet til en hanekam af orange Smarties.
I morgen har jeg inviteret veninderne til Krea-hygge. Vi bliver desværre ikke så mange, men derfor skal der jo alligevel bages kage, så vi har energi til alle vores projekter 🙂 Og det er faktisk også en påske-opskrift, så må vi se, hvordan det smager.