Boganmeldelse – Kong Knuds bryllup
Min søn Oliver på 13 år har læst og anmeldt bogen “Kong Knuds bryllup” af Louise de Richelieu.
Bogen “kong Knuds bryllup” er modtaget til anmeldelse.
Fakta om bogen:
Titel: Kong knuds bryllup
Forfatter: Louise de Richelieu.
Udgivelsesdato: 29. september 2022
Forlag: Skriveforlaget
Fra bogens bagside læses:
”Det føles, som om mine knæskaller er knust, og min rygrad ligger krøllet sammen i min mavesæk, men ellers går det fint.” Han rejste sig op.
”FANG DEM!” brølede den ranglede ridder med babykysen. Frida, Peter og Svend satte i løb. Drengen med klappen for øjet fulgte lige efter.
Peter, Frida og Svend spiller 3D adventurespillet Spillet om magten. I første bane Kong Knuds bryllup skal de hjælpe enkedronning Emma frem til kong Knuds borg inden solnedgang. Jarlen Af Ikke Ret Meget og hans folk prøver at forhindre børnene i at nå frem.
3D briller gør brølende riddere og deres våben virkelige. Der stinker af affald og fluerne summer om hovedet på Frida, Peter og Svend. Hvad sker der, hvis de ikke klarer banen, inden tiden løber ud, og hvad sker der, hvis de gør? Kong Knuds bryllup er første bind i serien Spillet om magten.
Olivers anmeldelse
Oliver synes, det er en rigtig god bog – og han har allerede spurgt, hvornår han kan læse den næste bog i serien.
Han synes, bogen er fantasifuld, fordi den kombinerer nutiden med gamle dage. Tidspresset i bogens spil øger også spændingen, og spændingen holder gennem hele historien.
Når man har læst bogen, så vil man bare læse den næste i serien.
Oliver vil ikke gå så meget i detaljer med historien for ikke at røbe alle overraskelserne. Men han fortæller, at det er en bog for alle, der godt kan lide fantasifulde historier.
Oliver og hans brødre har tidligere anmeldt andre børnebøger, de anmeldelser kan du finde her.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram