Sy selv flag – Schweiz
Jeg har efterhånden syet en del forskellige flag, og nu kan jeg også krydse Schweiz af. Det er heldigvis et af de nemme flag 🙂 Og med mine simple vejledninger kan du også selv sy flag for alverdens lande. Herunder finder du vejledningen til sy selv flag – Schweiz.
Materialerne kan købes i Selfmade og mange andre sybutikker.
Sy selv flag – Schweiz
Equipment
- Symaskine
- strygejern / Heat press
- Skæremaskine / skærekniv / saks
Materials
- Vliesline
- Rødt bomuldsstof
- Hvidt strygevinyl
- Sytråd (rød)
Sådan gør du
- Klip eller skær vlieslinen 10×20 cm
- Stryg vlieslinen på rødt bomuld og klip med ca 1 cm hele vejen rundt om vlieslinen. Fold stoffet på midten, sy langs med kanten på vlieslinen på de to sider.
- Klip hjørne-sømrummet af
- Vend "posen" og sørg for at få hjørnet ordentlig ud med en nål
- Stryg flaget
- Jeg har skåret det hvide kors i strygevinyl på min skæremaskine. Det er ca 6 cm, så der er 2 cm luft på hver side.
- Jeg stryger det fast med min Cricut Heatpress, men du kan også bruge et strygejern. Bare sørg for at holde et pres på, så det sidder ordentlig fast.Flagene kan nu sættes på kantbånd til en flagranke
Jeg plejer at bruge 10 flag på en flagranke, hvor der er 10 cm luft mellem flagene. Men du kan vælge at bruge så mange eller få flag, som passer til det, du skal bruge din flagranke til. Disse flag fra Schweiz skal sættes sammen med tre andre slags flag. Så denne ranke ender på 12 flag for at alle flag er brugt lige meget. Min venindes datter går på en international skole, og min veninde har derfor spurgt om jeg ikke kunne lave en flagranke med alle fire flag. De danske og franske har jeg lavet en del gange før, det schweiziske var nemt og så venter det engelske, som er mere kompliceret. Men det er en sjov udfordring, som jeg nyder at lave på mit lille kreakontor.
Vejledningen til franske flag (og alle andre flag med tre lodrette striber) kan du finde HER.
Vejledningen til det amerikanske stars & stribes findes HER.
Flagranker kan bruges som pynt på børneværelset eller andre steder i huset. De kan også bruges som pynt til fødselsdage og andre festligheder. Det er kun fantasien, som sætter grænsen for hvad disse fine flagranker kan bruges til.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram