Nemme kort med mønstret pap

Nemme kort med mønstret pap

16. juli 2024 0 Af Kreative Pips

Reklame for webshoppen FivaKrea.
Jeg har været heldig at modtage en pakke med lækre materialer fra den nyåbnede webshop FivaKrea, som næsten ligger i min baghave. Med de materialer vil jeg gerne vise nogle nemme kort med mønstret pap. For med lidt mønstret pap er det nemt at lave et hurtigt kort fordi det giver mindre behov for anden pynt på kortet.

Konfirmationskort

Jeg bruger næsten altid hvide kortbaser, da de er nemme at skrive på. Jeg bruger ofte en ensfarvet baggrund og så det mønstrede pap. Ovenpå papiret kan du pynte med tekst eller figurer.

Herunder har jeg pyntet med teksten “Årets konfirmand” samt jakken med slips. Og så har jeg til sidst sat nogle enameldots på. Jeg er vild med de små dots, som fås i et væld af farver og med og uden glimmer.

Fødselsdagskort

Selvom materialerne er beregnet til konfirmation, kan de jo sagtens bruges til andet. Her har jeg forsøgt mig med tre forskellige fødselsdagskort. Jeg har sat tal på, så det er til en 18 års fødselsdag og 2x 60 års fødselsdage. Men tallene kan jo bare udskiftes, og så kan ideen bruges til alle aldre (måske alle aldre over konfirmationsalderen :)).

Det mønstrede pap fra Fiva Krea er “kun” 15×15 cm, så til de her slimline kort (10,5×21 cm), måtte jeg finde andet mønstret pap – heldigvis har jeg ret meget på lager 🙂

På det grønne kort har jeg pyntet med ølflasker, og det til højre har fået en stjerne i to lag. Ellers er de holdt ret simple med tal og evt. “tillykke”.

Konfirmationstags

Da Oliver blev konfirmeret, var de i alt fem unge mennesker, som blev konfirmeret. Jeg valgte at give lidt chokolade og et lille kort til dem hver. I stedet for de gængse telegrammer eller kort, valgte jeg at prøve noget nyt og lavede nogle tags.

Igen brugte jeg det mønstrede papir, fordi det er nemt at arbejde med og gør meget på både tags og kort. Jeg har et hvidt tag på bagsiden, så det er nemt at skrive på.

Jeg håber indlægget har givet lidt mod og inspiration til nemme kort med mønstret pap som baggrund.

På mine sociale medier deler jeg løbende forskellige kort jeg laver, så følge mig gerne der for mere inspiration.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram