Bogbind i stof

Bogbind i stof

30. april 2023 0 Af Kreative Pips

For flere somre siden forelskede Mathias sig i en af de mange farverige Topmodel dagbøger med kodelås. Jeg synes, den var liiidt for lyserød, og lovede Mathias at sy en dagbog til ham i stedet for. Som ofte, tager den ene ting den anden, og tiden flyver. Men nu har jeg fået testet min simple ide med bogbind i stof, og jeg er nu klar til at lave hans dagbog med lås.

Min første version er min notesbog på arbejdet, og de der røde/sorte kinabøger er altså kedelige. Jeg har brugt sort bomuldslærred og har dekoreret med figurer i strygevinyl i lilla nuancer. De valgte figurer passer til mit arbejde, og det illustrerer bare at det kun er fantasien, som sætter grænser.

Sy dit eget unikke bogbind

Sy dit eget unikke bogbind til en stor kinabog

Equipment

  • Symaskine
  • Strygejern

Materials

  • Bomuldsstof
  • Vliesline
  • Evt. smalt satinbånd
  • Evt. strygevinyl til at pynte med

Sådan gør du

  • Klip et stykke vliseline i målene 30 x 43 cm
    Bogbind i stof
  • Stryg det på en stykke fast bomuld i målene 63 x 50 cm
    Bogbind i stof
  • Stryg top og bund ind langs med vlieslinen på vrangsiden.
    Bogbind i stof
  • Stryg siderne ind langs med vlieslinen på vrangsiden.
    Bogbind i stof
  • Hvis du skal pynte med strygevinyl så skal du gøre det nu 🙂 Husk at tjekke hvor midten er, så figurerne står pænt på forsiden. På mit det første kom de lidt for meget til højre.
  • Vend ydersiden ned mod bordet, og fold siderne og top/bund helt ud. Fold herefter siderne ind, og sy i strygefolden i alle fire hjørner. Du kan også sy et satinbånd fast øverst, så du har et automatisk bogmærke.
    Bogbind i stof
  • Vend bogomslaget om, så retten kommer ud. Sørg for at hjørnerne er helt ude.
    Bogbind i stof
  • Dit bogomslag er nu færdigt og kan sættes på din notesbog.
    Bogbind i stof
  • Din færdige notesbog kan nu beundres 🙂
    Bogbind i stof

De her bogbind i stof kan bruges til masser af forskellige formål. Jeg har som nævnt lavet det til min notesbog på arbejdet, og jeg har også lavet en til min notesbog på mit studie. Der har jeg dekoreret med en figur af Klokkeblomst som sender et uendelighedstegn ud i luften. Det er et passende symbol for mig i forbindelse med min uddannelse som familierådgiver, hvor uendelighedssymbolet betyder en del.

Andre ideer til de her bogbind i stof kunne være gæstebøger i sommerhuset, gæstebøger til brylluppet eller en feriedagbog. Jeg kunne også finde på at lave en kogebog til drengene, når de flytter hjemmefra, hvor jeg så har skrevet deres favoritter ind i bogen på forhånd. Og så kunne forsiden dekoreres med deres navn og noget med “køkkenfavoritter”. Eller notesbogen over køkkenhavens planter år for år. Det kunne selvfølgelig også bare være til børnenes bøger i skolen – hvis de altså stadig har fysiske bøger?

Har du andre ideer til hvad disse bogbind kan bruges til?

Følg mig på Bloglovin’PinterestFacebook og Instagram