Sy selv hagesmæk

23. maj 2021 7 Af Kreative Pips

Jeg har syet mange – rigtig mange – af de her hagesmække. Jeg har tidligere solgt dem via en unika-kreabutik på Østerbro. Og de to yngste af mine niecer har brugt dem i massevis. Det er jo helt, vildt hvordan sådan små størrelser kan svine under et måltid 🙂 Det er nemt og hurtigt at lave min sy selv hagesmæk. Og jeg har endda gjort, så du kan hente mit mønster HER. Det skal printes på A3. Og herunder gennemgår jeg trin for trin, hvordan du selv syr min nemme hagesmæk.

Mønstret er kun til privat brug.

Sy selv hagesmække

Sy selv hagesmæk

Sy selv nemme hagesmække til din baby
Keyword: Sy til baby
Forfatter: Kreative Pips

Equipment

  • Symaskine

Materials

  • Vådliggerlagen
  • Fast bomuld
  • sytråd i ønsket farve
  • Trykknap – alternativt velcro

Sådan gør du

  • Print mønstret (A3)
  • Sørg for at tjekke at størrelsen er korrekt.
  • Saml mønstret – der er både en lang og en kort model. Her vises den korte model.
  • Læg mønstret til fold på både stof og vådliggerlagen og klip 1 stk. af hver
  • Læg stof og vådliggerlagen ret mod ret og sæt nåle i.
  • Sy hele vejen rundt om hagesmækken, men lad 5-7 cm stå åben på den ene langside.
  • Vend hagesmækken om på retsiden. Sæt nåle i hele vejen, så kanten holdes pæn.
  • Sy en stikning hele vejen rundt, så kanten bliver pæn og så vendehullet sys sammen.
  • Sæt en knap i (eller sy velcro på).
  • Den færdige hagesmæk

Jeg har som nævnt syet dem i massevis, og jeg har stadig en stak på lager, så send mig gerne en mail, hvis du ønsker at købe nogle 🙂 Jeg har både flere af de korte og flere af de lange på lager.

Ideer til babyshower & barnedåb

Hagesmækken kan selvfølgelig også bruges som en del af en barsels- eller barnedåbsgave. En god ide til en barslende mor er uden tvivl forkælelse til hende. F.eks. en lille gavekurv med hjemmesyede vatrondeller og forskellige produkter, som jeg nævner her i mit indlæg om Mors dag.

Hvis du mangler inspiration til babyshower eller barnedåb, kan du finde masser af ideer til pynt, invitationer og øvrige festartikler hos purpleandpink.dk (Reklamelink). Jeg har forelsket mig i deres kategori med rosaguld. Men jeg står desværre ikke lige og skal holde en fest. Men måske en lille cocktailfest for veninderne i sensommeren, så vi kan være i haven med masser af lys, festlig pynt og masser af farverige drinks. Hvilken farve er din favorit for tiden? Jeg kan godt afsløre at der også er en glimmerkategori på deres shop…

Jeg håber, du kan bruge min vejledning på min sy selv hagesmæk, og jeg vil meget gerne se, hvis du bruger min vejledning. Du kan tagge mig på de sociale medier eller sende mig en mail. Jeg vil elske at høre fra dig.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram