Boganmeldelse – Virussen fra Svalbard
Jeg har læst og anmeldt bogen “Virussen fra Svalbard ” af Thomas C. Krohn.
Bogen “Virussen fra Svalbard” er modtaget til anmeldelse.
Jeg har tidligere læst de to første bøger om videnskabsmanden Jacob Detlev. De boganmeldelser kan du finde her og her.
Fakta om bogen:
Titel: Virussen fra Svalbard
Forfatter: Thomas C. Krohn
Udgivelsesdato: maj 2021
Forlag: Rosenhill
Fra bogens bagside læses:
Et folketingsvalg i Danmark. En virusudvikler fra Rusland. En forladt mineby på Svalbard. Og en kompromisløshøjreekstremist i København. Alt i alt en dødelig cocktail.
Da et muligt biologisk angreb på det danske Folketing bliver opdaget, sættes virologen og eksperten i biologiske våben, Jacob Detlev, på sagen for at hjælpe politiet med opklaringen.
Flere angreb med biologiske våben føler efter i et forsøg på at sætte dagsordenen for den kommende valgkamp. Det danske demokrati er under angreb og kræver mange uskyldige ofre.
Efterforskningen forgrener sig, og en af grenene fører tilbage til Den Spanske Syge i 1918, mens en anden peger i retning af nutidens Svalbard.
Det er en hæsblæsende, men uhyggelig thriller, som giver læseren en følelse af, at det godt kunne ske i virkeligheden. Plottet bygger på en kombination af fiktion, virkelige hændelser og spænding.
“Virussen fra Svalbard” er den anden selvstændige bog i serien om virologen og videnskabsmanden Jacob Detlev, som indgår i det danske terrorberedskab i kampen mod biologisk og kemisk terror i Danmark og resten af verden.
Min anmeldelse af Virussen fra Svalbard
Thomas skriver ud fra devisen “tænk nu hvis”, og det gør hans bøger meget realistiske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at historien kunne ske i virkeligheden.
Hans sprog er legende og let. Hans personer er dybe, og de forskellige relationer gør historien troværdig. Lige som Thomas’ andre bøger om Jacob Detlev, synes jeg godt om Virussen fra Svalbard. Historien er spændende, og spændingen bliver holdt til sidste side. Det er en thriller, hvor jeg blev nødt til lige at læse én side til, og så lige én til, og én til. Jeg kan varmt anbefale Thomas’ nye bog.
Hvis du vil have en forsmag på hvordan Thomas skriver, kan du hente et gratis eksemplar af hans miniroman “Truslen fra Kina” via min boganmeldelse i dette indlæg. Det er også med Jacob Detlev i hovedrollen.
Jeg håber du nyder denne dejlige forlængede weekend – måske med te/kaffe og en god bog? Husk du kan finde alle mine mange forskellige boganmeldelser her. Og hvis du har lyst til at prøve noget selvforkælelse kan jeg anbefale goodiebox’ månedlige box – du kan få 50% på din første box ved at benytte dette link (Reklamelink).
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram