Boganmeldelse – En plejemors dagbog
Jeg har læst og anmeldt bogen “En plejemors dagbog – humbug og kæltringestreger” af Bettina Düring.
Jeg har modtaget bogen “En plejemors dagbog” til anmeldelse.
Fakta om bogen
Titel: En plejemors dagbog – humbug og kæltringestreger
Forfatter: Bettina Düring
Udgivelsesdato: 14. august 2020
Forlag: Mellemgaard
Fra bogens bagside læses:
En plejemors dagbog fører dig tilbage til 1980’erne og viser den grimme side af samfundet. Den, hvor ældre bliver svigtet af et system, som ikke overholder sine aftaler. Den, hvor sårbare plejebørn bliver glemt. Den, hvor emsige mellemledere er mere opmærksomme på at sikre egenautoritet end at varetage den opgave, de er betroet.
Det er her, vi møder Ellen, en omsorgsfuld hjemmehjælper og plejemor, der fortæller sin historie om at arbejde med samfundets svageste, de ældre og udsatte børn, mens hun prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Ellens samvittighedsfulde medmenneskelighed er åbningen for et barkst forløb med kærlighed og varme, svigt og fornedrelse. Et menneskeligt forløb, hvor ingen gode gerninger går ustraffet hen.
Min anmeldelse af En plejemors dagbog
Det tog mig lidt tid at komme rigtigt ind i bogen, men da jeg først kom ind i den, blev jeg fanget. Jeg måtte lige læse endnu en dag i dagbogen, og endnu en og endnu en. Ellens dagbog indeholder små daglige oplevelser fra hendes hverdag som plejemor og hjemmehjælper i 1980’erne. Det er små observationer, men de er skrevet med stor indlevelse. Jeg mærker i høj grad Ellens magtesløshed over kommunen og især sagsbehandlerens opførsel.
“Kommunen har alt for meget magt”
Forfatteren formår med få virkemidler at beskrive Ellens situation og jeg mærker tydeligt hendes frustrationerne for ikke at slå til og for ikke at kunne gøre nok for menneskerne omkring hende. Og det kender jeg desværre alt for godt i min nuværende situation med to drenge, som gennem flere år ikke har trivedes i skolen. Og jeg kan kun sige, at det ikke nødvendigvis er nemmere at komme gennem med noget i kommunalt regi nu end tilbage i 1980’erne. Men det skriver jeg nok noget mere om en anden dag, når tingene herhjemme er faldet lidt mere på plads.
Igennem bogen var jeg spændt på slutningen. Ville den ende godt med en lidt urealistisk feel-good feeling? Eller ville den slutte med et “livet er hårdt – get over it”? Jeg var spændt til sidste side. Jeg sad åndeløs tilbage, og vil bare læse mere. Jeg havde slet ikke set det komme, at den ville snige sig sådan ind på mig.
Jeg venter i spænding på at høre, hvornår næste bog kommer, for jeg er ikke i tvivl – den efterfølger SKAL jeg bare læse. Så giv bogen en chance, den vil overraske dig. LÆS DEN!
Læs mine andre boganmeldelser her.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
