Boganmeldelse – Vildfremmed
Jeg har læst og anmeldt bogen “Vildfremmed” af Pernilla Ericson.
Jeg har modtaget bogen “Vildfremmed” til anmeldelse.
Fakta om bogen
Titel: Vildfremmed
Forfatter: Pernilla Ericson
Udgivelsesdato: 28. marts 2019
Forlag: HarperCollins
Fra bogens bagside læses:
En vildfremmed, beruset mand tiltvinger sig adgang til en kvindes hjem i Södermalm i Stockholm og voldtager hende brutalt. Politiet pågriber manden på gerningsstedet, og sagen ser ud til at være ligetil. Men da manden har en skriftlig invitation, falder opklaringen sammen som et korthus, og han går fri. Politiet begynder at grave i sagen, og det bliver optakten til en efterforskning, som savner fortilfælde med voldtægtsmænd, som ikke kan dømmes. Frygten spreder sig, og Erlagruppen med Liv Kaspi i spidsen påtager sig den svære opgave at finde de gerningsmænd, som forfølger og terroriserer kvinder. Samtidig kæmper Liv Kaspi med sit privatliv. Hun elsker en mand med en lyssky fortid – men kan hun stole på ham?
Bogen, der er baseret på en virkelig hændelse, er endnu en nervepirrende fortælling, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig.
Vildfremmed er tredje bog i serien fra den anmelderroste Pernilla Ericson om Erlagruppen.
Min anmeldelse af Vildfremmed
Da jeg havde læst de første ca. 8 kapitler, blev jeg vildt nysgerrig på forhistorien. Derfor fik jeg fat i de to første bøger i serien “Sporene vi efterlader os” og “Jeg finder dig”. Så jeg læste de to første, og jeg kan godt forstå, at Pernilla er rost af anmelderne, for det er to virkelig gode bøger.
I alle tre bøger formår Pernilla at holde et tårnhøjt tempo, og spændingen holder hele vejen igennem bogen. De fire hovedpersoner i ERLA-gruppen udvikler sig igennem oplevelserne og deres indbyrdes relationer.
Der er dybde i alle personerne, og de kommer også selv ud på dybt vand. De følger deres instinkter, og det er ikke altid på den rigtige side af loven. Men man hører (og forstår) deres tanker og hvorfor de gør, som de gør.
Jeg kan varmt anbefale alle tre bøger. Alle bøger er selvstændige, og de kan læses hver for sig. Dog vil jeg anbefale at læse dem i rækkefølge, så man lærer personerne og deres indbyrdes relationer at kende fra begyndelsen.
Mine andre anmeldelser finder du her.
Jeg har allerede 5 andre bøger liggende til anmeldelse, dog er de to børnebøger, som venter på at mine dejlige drenge kommer hjem fra deres far om en uges tid. Men jeg kan godt love der kommer masser af bøger på bloggen i den kommende tid.
Hvis du har læst en spændende bog, er du altid velkommen til at lægge en kommentar eller sende mig en mail. Jeg er altid interesseret i at lære nye bøger og forfattere og kende.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram