Sunde træstammer
Jeg elsker romkugler, studenterbrød og træstammer. Og det er jo egentlig en slags “stop madspild”-kage, da de jo laves på kagerester. Denne opskrift på sunde træstammer er dog anderledes, da den laves hovedsaglig på dadler og mandler.
Opskrift til 4 træstammer
Selve træstammen laves som mine sunde rumkugler. Sørg for at massen ikke er for våd, for så er det svært at rulle den til en lang pølse. Jeg taler her af erfaring! Læg rullen på køl, mens marcipanen laves.
3 dadler uden sten (jeg køber mine “Juicy dadler” i Fakta/Kvickly)
100 g smuttede mandler
20 g mørk chokolade 80%
Marcipanen laves ved at køre dadler og mandler i en minihakker indtil massen er samlet. Lad massen hvile i køleskabet en halv times tid. Marcipanen rulles ud mellem to stykker bagepapir. Romkuglemassen lægges på marcipanen, som rulles pænt rundt om massen. Den lange træstamme skæres i fire lige store stykker, og de to ender skæres af (så kan man lige smage haha). Til sidst dyppes enderne i smeltet mørk chokolade.
Så skal du bare lave en kop kaffe eller te, og så inviterer familie eller venner på lækre sunde træstammer. Du kan eventuelt supplere med et frugtfad med udskårne æbler, melon, vindruer og blandede bær. Det ville mine drenge elske at få serveret.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Bliver alt for lækkersulten?
Hvilken minihakker bruger du?
Jeg har en OBH 7708 – den fungerer super fint. Kh Pia
Ser lækkert ud ?
De skal helt sikkert snart laves igen 🙂
MUMS. Det skal prøves.
Håber du kan lide dem:) kh Pia