Sunde romkugler
Som jeg skrev forleden, prøver jeg at finde den gode balance mellem sundhed og lækkerier. Og det er blevet til de her lækre sunde romkugler uden tilsat sukker og andre mindre gode ting. Inspirationen kommer fra denne opskrift, men da jeg ikke kan lide peanutbutter har jeg ændret lidt i opskriften.
5 små eller 3 i almindelig størrelse
10 dadler
1 spsk. mandler
2 spsk. havregryn
1½ spsk. bagekakao
3 tsk. romessens
½-1 spsk. vand (afhængig af konsistensen)
1 spsk. Bodylab proteinella (reklamelink) – den fås bl.a. også i Føtex og i Matas (reklamelink)
Det hele kommes i en minihakker, indtil det er en ensartet masse. Formes som små kugler og trilles i kokos, sukkerkrymmel eller hvad man nu har lyst til.
Romkuglerne kan trilles i kokos, sukkerkrymmel, nødder og alt muligt andet. Kokos kan godt være lidt kedeligt i forhold til alt det farvede sukkerkrymmel, så jeg har forsøgt mig med at farve kokos. Jeg har fyldt kokos i en frysepose og taget lidt pastafarve ned i posen. Jeg bandt en knude og rystede posen godt. Gik det lidt tid til at virke, og tril så romkuglerne i den farvede kokos.
[…] nemme og sunde snacks, så jeg får tæmmet sukkermonstret og spiser lidt færre kalorier. Mine sunde romkugler er virkelig gode, og flere af mine kollegaer er […]