Leg med beton #1

1. september 2018 0 Af Kreative Pips
Sponsoreret af CC Hobby 


Jeg har været så heldig, at CC Hobby i Holstebro har sponsoreret en kæmpe kasse materialer til at komme i gang med at lege med beton. Som jeg skrev om i begyndelsen af august, har jeg længe drømt om at komme i gang med at lege med beton, og derfor føler jeg mig ekstremt heldig over de sponsorerede materialer.

Betonen og de to slags lysmanchetter er sponsoreret af CC Hobby.

Rengjorte mælkkartoner, små yogurtbægre (de indeholder alt for meget sukker til jeg normalt køber dem, men nu skulle jeg jo bruge selve bægret haha:)) og så tomme æggeskaller.

Jeg har skåret mælkkartonerne til i 5 og 10 cm i højden. 

De første lysestager blev lidt mere rustikke, fordi jeg ikke fulgte brugsanvisningen (først vand, dernæst beton…). Den anden portion blev meget bedre – desværre er det ret hårdt for mine svækkede arme/hænder at røre, men så var det heldigt at Oliver tilbød at hjælpe mig <3

Min første tanke var, at det skulle være nemt at komme i gang med at lege med beton, og derfor skulle det helst ikke kræve for mange specielle ting. De første ting har jeg lavet ud af rengjort emballage, og det eneste du skal købe, er så selve betonen og nogle manchetter til lys. Jeg har fået manchettet både til fyrfadslys og til stagelys. Jeg smurte både mælkkarton og yogurtbæger med den billigste madolie, og det var nemt at pille af betonen.

Jeg kan faktisk godt lide den lidt rå struktur, og jeg skal helt sikkert lave nogle til mig selv også.

De små stager fik min moster, og hun blev vildt glad for dem. Hun spurgte nysgerrigt ind til, hvordan de blev lavet. Min mor blev glad for fyrfadsstagerne, og der er ingen tvivl om at jeg har arvet glæden ved levende lys fra mine forældre. De bruger mellem 10 og 20 fyrfadslys om dagen i vinterhalvåret… Det er nu dejligt at kunne give hjemmelavede gaver – også selvom jeg er voksen 🙂

Min mor fik udover en smuk striktrøje også et gavekort udover det sædvanlige..haha..
Heldigvis tog hende og min far det med et smil – de er så søde og hjælpsomme, så de tager gerne mine drenge et par dage, mens jeg skal til møde i Tyskland. 

Har du prøvet at lege med beton? Læg gerne et link til hvad du har lavet i kommentarfeltet. Jeg har masser af ideer (se f.eks. mit Pinterest board med beton lige her), men tiden er lidt knap i øjeblikket, så det bliver ikke til så meget kreativt.

Følg mig på PinterestFacebook og Instagram

– Dette indlæg indeholder affiliate links