Månedens ide #7 – Skoleåret er omme…
Jeg kan godt lide tanken om at anerkende lærerne og det de gør for vores børn. Det har på mange måder været et hårdt skoleår for os alle. Oliver har haft en masse at kæmpe med, og vi har kæmpet med og mod lærerne – og skolen (jeg husker stadig tydeligt opkaldet fra min eksmand dagen før kr. himmelfart “Oliver er gået fra skolen!” – det viste sig dog at skolelederen havde taget fejl af Oliver og en anden dreng!). Der har heldigvis været allerflest af de gode uger, men det er de dårlige uger der huskes bedst. Der hvor jeg tre dage i træk har fået opkald fra skolen på grund af Oliver. Det har været hårdt både for mig psykisk og for Oliver.
Vi har været hos lægen for at snakke ADHD, men det er heldigvis ude af billedet igen. Og vi arbejder videre med at han nok er sensitiv på et eller andet niveau. Der er andre og måske større krav til ham i skolen, og derfor er der flere konflikter med ham i skolen end hjemme. Det er blevet en del bedre de sidste par måneder, og nu håber jeg/vi at en lang velfortjent sommerferie gør ekstra godt. 6 ugers ferie fra skole og SFO, bare man var barn igen 🙂
Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
De er FINE! Er sikker på at de bliver glade for dem!
Det gjorde de – i hvert fald de to fra 0.A 🙂 Mathias fortalte også om Olivias fine gave 🙂