Advent 2017 #2 – sjove garnkugler
Til min kreadag i november, fik jeg langt om længe prøvet at lave disse sjove garnkugler. Jeg har brugt mørkegrønt garn, for så matcher de mine Turtles kugler fra sidste søndag 🙂 Nederst i indlægget nævner jeg hvilke materialer, du skal bruge til at lave de her søde og sjove garnkugler.
Jeg har altid de her grene stående i min Kähler jubilæumsvase, og så varierer jeg pynten efter sæson. Til jul er det gerne en blanding af mine hjemmelavede julekugler, som får lov at hænge her.
Materialer til garnkugler:
Dobbeltklæbende tape
Julekugler
Garn (mit er fra Søstrene Grene)
Tandstikker
Småtrækugler (Søstrene Grene)
Lidt lim til trækuglerne
Satinbånd til at hænge kuglerne op med – her brugte jeg også mørkegrøn
Vejledning er fundet her.
Jeg lavede også et par sjove garnkugler til et par af mine kollegaer, som er glade for at strikke og/eller hækle. Jeg elsker at overraske og forkæle med små hjemmelavede gaver, og det gør det ekstra hyggeligt, når modtageren bliver glad for gaven. Og dejligt når de kan se tiden, kræfterne og tanken der ligger bag ved gaven.
Andre ideer
Hvis du selv skulle få lyst til at lave lidt hjemmelavet julepynt, kan du finde en masse ideer her. Jeg har også mange ideer på Pinterest, hvor jeg har lavet en tavle med navnet Christmas. Hvert eneste år håber jeg, at jeg får lavet en masse af ideerne, men tiden er desværre knap, så det bliver ikke til så mange ideer.
En anden sød lille gave kunne være hjemmelavet konfekt, og der går jeg i høj grad efter at det gerne må være nemt. Jeg kan varmt anbefale disse. De er nemme og super børnevenlige. Børnene kan nemt være med til at lave dem, og det kunne være en lille gave fra børnene til deres bedsteforældre.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Hvor er de søde! ??
Tak ? Har også planer om at få lavet nogle røde til mine to kollegaer som strikker/hækler ?