Tipi DIY

11. april 2017 1 Af Kreative Pips

I december syede jeg en tipi til min niece. Jeg brugte lidt forskellige vejledninger og spurgte blandet andet også én på Facebook. Derfor har jeg nu skrevet målene ned og lavet min egen vejledning på en tipi.

De tre sider

Jeg har først lavet mønstret på mønsterpapir ud fra disse mål:

Jeg har brugt lagenlærred fra Stof & stil som yderstof. Det er en pudderrosa/støvet rosa, som min svigerinde valgte. Der skal klippes 2 sider efter dette mål (3 sider, hvis man ikke vil have en side med vindue i). Den øverste kant bukkes ned og der syes en pænt kant. Det gælder også for vinduessiden herunder.

Siden med vindue i har samme mål som de andre sider, der skal bare klippes en firkant ud ved folden på stoffet. Til gardinet skal der bruges to stykker stof på 35x35cm. De to stykker syes sammen ret mod ret, lad et hul være, som du kan vende igennem. Pres gardinet og sy en pynte syning hele vejen rundt.   

I en kraftig vlies (jeg brugte Vildona Freudenberg fra Stof & stil) skar jeg 2 cm bredde lameller, og nogle 5 cm bredde lameller i lagenlærredet. Jeg beklædte vlies’en med stoffet og syede pyntestikninger i begge sider. Jeg lagde to stofbeklædte lameller over hinanden som et kryds og syede dem fast til hinanden. Derefter syede jeg krydset fast i vindushullet. Derefter har jeg syede lameller rundt om hele vinduet med pyntestikninger. Til sidst blev gardinet syet fast – husk et bånd på begge sider af gardinet, så det kan rulles op og bindes fast.

Vinduessiden

Nu har du tre sider, men inden du kan sy dem sammen, skal du lave 4 løbegange til de rundstokke, som skal holde tipien oppe. Jeg lavede nogen på 100 cm i længden/højden, og bredden tilpasses ud fra rundstokken størrelse. Dvs. omkreds + sømrum. I bunden og toppen af løbegangen laves et ombuk og syes en pænt kant.  

Nu kan de tre første sider syes sammen med de to af løbegangene.

Forsiden

Nu skal vi igang med forsiden:

Den færdige tipi
Vejledning til tipi forsiden

Der skal bruges én top, og 4 gardiner. Gardinerne syes sammen ret mod ret i bunden og den lodrette lige side. Husk at sy en snor/bånd fast, så gardinerne kan bindes sammen og lukke tipien. Gardinet vendes og der syes en pyntestikning på de to sider. De to gardiner kan nu syes fast på toppen.   

Forsiden kan nu syes sammen med de øvrige tre sider, husk både løbegang og et bindebånd både indvendig og udvendig i begge sider, så gardinet kan bindes fast i siderne.

Til sidst laves bunden. Det er et firkantet stykke stof, hvor der syes en pæn kant på den ene side. Derefter syes bunden fast på selve tipien. Den pæne kant skal være ved indgangen, så ret skal opad og være inde i tipien, mens syningen er ned mod gulvet.  

Der skal bruges 4 rundstokke til at holde tipien oppe, og derudover 4 rundstokke a 1 meter, som skal lægges i kanten af tipien for at gøre den mere stabil. I toppen bindes de fire rundstokke sammen.  

FÆRDIG 🙂

Pyntepuder og bundtæppe

Jeg syede også et bundtæppe af to lag stof og to lag pladevat, samt nogle puder til tipien, så der er ekstra behageligt og hyggeligt derinde. 

Jeg har syet mange forskellige puder gennem tiden, se de mange slags her.

Hvis du anvender min vejledning/mønster på min tipi, vil jeg meget gerne se det 🙂 du kan enten lægge en besked herunder, sende mig en mail eller tagge mig på Instagram, hvor jeg hedder Kreativepips.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram