Bodum kaffefrakke DIY

Bodum kaffefrakke DIY

10. april 2017 6 Af Kreative Pips

Det er ikke meget kaffe vi drikker herhjemme, så vi ejer ikke en kaffemaskine. I stedet laver vi kaffe på Madam Blå metoden eller også bruger vi stempelkanden. Stempelkanden holder ikke så godt på varmen, så jeg har syet en kaffefrakke, så kaffen kan holde varmen. Herunder gennemgår jeg i detaljer min Bodum Kaffefrakke DIY.

Bodum kaffefrakke DIY
Jeg er vild med kopper som matcher i farven med kaffefrakken.

Sådan syr du en Bodum kaffefrakke

Mønstret er ikke målfast, men viser hvilke mål der skal anvendes til henholdsvis stemplekanden på 1 liter (sorte tal) og kanden på 1,5 liter (røde tal).

En sø læser har syet til den lille (3 koppers) kande. Snippen måler 6x6cm højde 13cm og længde 25cm. Hun har lavet et knaphul i snippen, da hun synes det er er pænere end velcro.

Alle materialerne kan købes i de fleste stofbutikker. Jeg bruger bl.a. Stofgiganten (Reklamelink) til fine bomuldsstoffer og jersey.

Bodum kaffefrakke DIY

Bodum kaffefrakke

Udstyr

  • Symaskine
  • Saks

Ingredienser
  

  • Bomuld, ensfarvet
  • Bomuld, mønstret
  • Termolam
  • Pladevat
  • Velcro

Sådan gør du
 

  • Tegn mønstret af på pap eller papir
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Klip 1 mønsterdel i hvert af de fire materialer
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Læg de fire materialer med pladevat nederst, herefter termolam, ensfarvet bomuld og til sidst mønstret bomuld med retsiden nedad.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Sæt nåle hele vejen rundt.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Sy en stikning hele vejen rundt, på nær 5 cm i den ene ende.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Klip alle hjørner af samt hak i de to indhak.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Vend om på retsiden, og sæt nåle langs med kanten.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Sy en pæn stikning hele vejen rundt.
  • Sy velcro på henholdsvis ret og vrangsiden.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Så er kaffefrakken færdig.
    Bodum kaffefrakke DIY
  • Lav en kande god kaffe og nyd din flotte kaffefrakke.
    Bodum kaffefrakke DIY

Jeg elsker at have flere kaffefrakker eller tehætter at vælge imellem, så jeg har efterhånden syet en masse forskellige. Så har jeg også til både jul og påske, og lidt derimellem. Jeg har endda syet et lyserødt i patchwork, hvor jeg fik udnyttet mine allermindste rester. Den lyserøde kaffefrakke giver mig sommer-vibrationer, så den bruger jeg til kaffe ude i haven. Altså ikke til mig men til mine gæster – jeg er stadig inkarneret tedrikker.

Min lyserøde patchwork kaffefrakke kan du se i dette indlæg.

Jeg håber du kan bruge min Bodum Kaffefrakke DIY – jeg skal helt sikkert også have syet en i julestof. Eller måske i patchwork i julestoffer.

Bodum kaffefrakke
Mine første 4 kaffefrakker

Jeg har et par kaffefrakker på lager, så send mig gerne en mail, hvis du ønsker at købe en af mine kaffefrakker. Og hvis du ønsker noget bestemt stof, kan vi sagtens lave en aftale om det også.

Hvis du er mere til te end kaffe (lige som mig :)), så har jeg også en vejledning til en tehætte til Bodums lille tekande. Den finder du i dette indlæg.

Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram