Hanne Riffel kostume
Siden Sabrina (@brineh) syede danse-Stafan tøj til sin dreng til #syklubbenkøge tidligere på året, har jeg forsøgt at overtale Mathias til også at ville danse-Stafan, men NEJ! Han vil bare ikke, han vil være Camping Vagn. Da hans jævnaldrende kusine hørte det, fortalte hun at hun ville være Hanne-riffel. Jeg viser herunder, hvordan jeg har lavet hendes Hanne Riffel kostume.
Hvis du er mere interesseret i Camping Vagn, kan du finde min vejledning til det kostume her.
Hanne Riffel kostume
Alle materialer er købt i Stof & stil. Nederdelen er i babyfløjl, og er lavet som en halvsol (se beregning her). Den nederste kant er kantet med brun kantbånd. Inden i nederdelen er to lag brun tyl, som er klippet som helsole. Tyllen er syet fast på babyfløjlen på overlockeren, og så har jeg sat elastik inden i en ribkant og syet begge dele fast på nederdelen.
Det sorte bælte er lavet af gjordbånd (varenr. 80093) og et spænde (varenr. 43278). Jeg har målt på min søn hvor langt båndet skulle være, og så har jeg syet båndet fast på den ene ende af spændet. De to sorte lommer er sort bomuldslærred i målene 15×40 cm. Der er sat velcro på, for at kunne lukke de små poser til patronhylstre. Og så et lille stykke bånd bagpå til at kunne sætte det på det sorte bælte.
Min niece fik tingene i går, og hun kunne slet ikke huske hun ville være Hanne Riffel! Hun var i en helt anden verden, da hun sad og spillede på en mobil, men hendes mor blev vildt glad og begejstret for kostumet.
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Fint kostume
Tak – håber også min niece ender med at bruge det 😉
[…] niece har været Hanne-Riffel fra Ramasjang-mysteriet, og så skulle min yngste da være Camping-Vagn (det har ført til MANGE […]