Min svigerinde er jo en af mine rigtig gode veninder, og hendes niece fødte for en måned siden en lillebitte pige på knap 1.000 gram! Hun har derfor spurgt mig, om jeg ikke vil sy lidt tøj til den lille pige. Derfor søgte jeg for nylig på instagram efter mønstre og gode råd – især
Karina var hjælpsom. Jeg læste en del på hjemmesiden luckyangel.dk, hvor de fortæller om at for tidligt fødte ofte er særlig sensitive, og de derfor har valgt at have syningerne udvendigt på tøjet. Karina fortalte mig også om mirasdukketoej.dk, hvor jeg også var inde og kigge, især på hendes mønstre. Samtidig var jeg på biblioteket og låne en bog med dukketøj tilpasset babyborn, og så fandt jeg et gratis mønster på en heldragt
her. Mønstret hedder str. 44-50, så ved hjælp af print-skalering fik jeg det ned i str. 40-44. Jeg syntes den var lidt for lang, så jeg forkortede den lidt og syede så den første heldragt, og det gik jo som en leg med tapebinderen. Jeg satte almindelige Prym trykknapper i, og testede så dragten på min gamle dukke (44 cm lang), som Mathias har navngivet Emma. Det passede perfekt, men da jeg forkortede den, glemte jeg plads til bleen! Desuden så jeg først der, at der var en skjold på det ene ærme, så nu får Emma lov at beholde dragten. Jeg klippede straks tre nye i den rigtige længde, og det gik som en leg, indtil jeg løb tør for pink rib – heldigvis havde Stof2000 rundstrikket rib i samme farve OG de havde Pryms plastiktrykknapper på tilbud, så der fik jeg hamstret en stor portion.
1. forsøg på Emma
De to næste dragter
Desværre er Pryms plastikknapper ret stramme, og de river næsten hul i ribben, så nu får min niece nok bare de her to dragter til sin dukke. Jeg har stadig én dragt liggende, men skal lige have skåret rib klar til tapebinderen – dén dragt får Pryms metalknapper i, for de virker (men er også en del dyrere – skal vist have fundet nogen på Aliexpress…)
Jeg har en ide om en heldragt uden trykknapper, så det vil jeg prøve at få lavet et mønster på, men med mine mange andre projekter, synes jeg tiden er lidt presset.
Hold da op – det var godt nok en lille størrelse! Håber at hun og resten af familien er vel 🙂 Hvor er du bare sød og omsorgsfuld, Pia – sikke en research du har haft gang i forud for din syning! Ærgerligt med de trykknapper – håber inderligt, at du finder en anden holdbar løsning. Kan man måske bruge nogle små stykker velcro (så det ikke bliver sådan nogle store, stive stykker)…? KH L
Tak Lilly. Den lille pige er heldigvis i stabil og god udvikling, men hun er jo stadig lille bitte 😉 jeg har en ide med nogle bindebånd, og det håber jeg at få fixet i morgen 😉