Minder fra barndommens systue #3
Mener der er noget kraftig vlies imellem stoffet, men husker mest hvor kedelige de tætte zigzag sting var at sy.. hahaha…
Min bror har syet denne køleskabspige, mens jeg syede en til vores forældre.
Pigen er syet fast på kraftigt pap, og foden er af mosgummi. Bagpå sidder der en magnet, så den kan sidde og pynte på køleskabet. Det ses tydeligt at den har nogle år på bagen.. Når jeg ser denne pige hos mine bedsteforældre (eller den hjemme hos mine forældre), overvejer jeg at prøve at lave mønstret og sy en ny til dem hver. Det kunne være lidt sjovt med et nutidigt touch.
Det er lidt sjovt, sådan at gå og udforske familiens hjem for ting, jeg har lavet. Jeg har min. 1 indlæg tilbage, for har også været forbi mine forældre for at finde flere syede pynteting, men mangler i hvert fald billede af én ting endnu.
De andre ting fra barndommens systue kan ses her.
Jeg hedder Pia, og har siden jeg var barn været bidt af kreative projekter. Jeg har klippe-klistret, syet og leget med perler i mange år. Derudover er jeg mor til to dejlige drenge, som begge har ADHD. Jeg prøver mig derfor frem med forskellige projekter for at mindske deres udfordringer i hverdagen.
Ej hvor fedt, Pia – hahaha! Det er simpelthen så sjovt med den slags 🙂
Det synes jeg også – og vildt at de nu har holdt i over 20 år…..