Minder fra barndommens systue #1
Som nævnt for et par indlæg siden, lærte jeg at sy i min fritidsklub. Jeg syede en stor del af eftermiddagene i 4., 5. og 6.klasse. Og jeg ELSKEDE det. Det var et tilbud i min fritidsklub, først var det to gange om ugen. Siden blev der bygget ud, og så kom der vores helt egen systue, og jeg var der stort set H V E R dag i de år, jeg gik i klubben.Jeg er i gang med at rydde godt og grundigt op herhjemme. Så jeg vil da lige vise nogle af de ting jeg stadig har fra dengang i 90’erne! Jeg har aldrig brudt mig specielt om orange, så jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg har valgt det her usædvanligt spraglede stof. Men nu bringer det bare minder, når det står og lyser op på mit syværelse. De to æsker er hovedsaglig syet i hånden over noget hårdt pap, hvor stoffet er limet på (så vidt jeg lige husker…). Den lille er grøn indvendig, mens den store er gul.
Jeg lærte at sy i min fritidsklub
På stolen har der været en god blanding af syning på maskine og syning i hånden. Under sædet er et ‘hemmeligt’ rum – heri gemte jeg kærlighedsdigte, som min veninde og jeg skrev af på barndommens håndboldture…
Næste gang jeg er hjemme hos mine forældre må jeg lige gå en runde i huset for at se, hvad jeg kan finde fra dengang. Desværre (men også forståeligt) har de jo smidt noget ud i årenes løb. Hvornår startede DIN interesse for syning?
Mine andre indlæg med ting fra barndommens systue kan ses her.
Ej hvor skægt kære Pia. Min interesse startede også i min fritidsklub i 3. Klasse. Vi havde et par rigtig dygtige pædagoger, som var søde til at lære fra sig, så her startede min lille debut med puder, bamser mm
Ihh, hvor hyggeligt, Helena 🙂