Hjemmelavede julegave #7 – patchworktæpper
I sommers var drengene og jeg på camping med mine forældre, og den danske sommer viste sig ABSOLUT IKKE fra den bedste side. Den første nat i teltet var der kun 9 grader, og nøj hvor jeg frøs! Mine drenges to hjemmelavede patchworktæpper blev brugt en del i forteltet og så igen i vores lille iglotelt. Da vi tog hjem, sagde min mor at hun ønskede sig to lignende hjemmelavede patchworktæpper, for de var meget bedre end de tæpper de havde i campingvognen.
Limegrønne ønsker
Jeg ELSKER jo, at familien og veninder ønsker sig mine hjemmelavede gaver, og derfor opfylder jeg også ofte deres ønsker. Det var dog lidt svært at finde de rigtige stoffer, for mine forældre har (ved et tilfælde) valgt at holde en del af tingene i limegrøn i campingvognen, og det var begrænset hvad jeg kunne finde i de nuancer. Til sidste lykkedes det (og faktisk havde jeg noget på lager) og det blev til disse to hjemmelavede patchworktæpper. Firkanterne er 20×20 cm og de færdige tæpper måler ca. 112 x 188 cm. Bagsiden er blød fleece fra Stof&stil. Min mor blev MEGET glad, da hun åbnede gaven, og det er nu den bedste reaktion og belønning, jeg kun ønske mig <3
Mens drengene hyggede med ipad i min seng i går eftermiddags, fik jeg syet det sidste på tæpperne. Det er helt typisk mig først at blive færdig med den sidste gave d. 24. Sådan har det nærmest ALTID været. Husker et år som barn, hvor jeg sad og skar en uro i pap (mener det var stjernetegn til min mormor og morfar) under Disneys juleshow…. 😀
Jeg har også syet en limegrøn toilettaske til min mor. Og hun har også fået hjemmelavede grydelapper og grillhandske i limegrøn. Har du ideer til andre ting jeg kan lave i limegrøn til min mor?
Følg mig på Bloglovin’, Pinterest, Facebook og Instagram
Flotte tæpper.
Tak 🙂
Rigtig flotte tæpper
Tak 🙂
Sikke nogle skønne farver 🙂
Kh Sabrina
Tak Sabrina. Farven passer perfekt til alt det andet i campingvognen 🙂